Lisbeth Weitemeyer om sin nyeste bog Ulvejagt

Lisbeth Weitemeyer fortæller om sin nyeste bog Ulvejagt – arrangementet er flyttet fra oktober 2021.

Forfatteren Lisbeth Weitemeyer udgav tidligere i år romanen Ulvejagt: Corfitz Ulfeldt – kongelig svigersøn, rigshofmester og landsforræder (593 s. + omfattende personregister). Den udkom på forlaget Mellemgaard. Med fokus på Corfitz Ulfeldt (og Leonora Christina) omhandler romanen jo et både spændende og væsentligt stykke Danmarkshistorie fra 1600-tallet, en tid præget af voldsomme inden- og udenrigspolitiske konflikter. Den skriver sig således ind i den lange danske tradition for skønlitterær behandling af historiske begivenheder og personer. I sit foredrag vil Lisbeth Weitemeyer tale om, hvordan bogen er blevet til, og hvordan hun fagligt har grebet det an at skrive et stort stykke Danmarkshistorie om til en historisk roman. Dette spændende projekt kan jo oplagt også føre til en drøftelse af forholdet mellem historie og litteratur.

Tid: 19.00-21.00

Sted: Apelgrens Kaffebar, Stockflethsvej 14

Tilmelding (senest den 17. august) pr. mail til: tilmelding@bogbyebeltoft.dk

Har du spørgsmål om vores kollektion eller noget andet, så kan du kontakte os her.