25. april 2018: Er virkeligheden til – eller er den fake news?
Foredrag ved Jørn Uz Ruby
Kan vi stole på pressen? Er demokratiet i fare? Hvad er sandt og hvad er falsk? Hvordan navigerer vi i den stigende strøm af informationer?
Det er nogle af de emner, Jørn Uz Ruby, vil berøre i sit foredrag i BogBy onsdag 25. april i BogBys lokaler, når han taler over emnet ”Den skinbarlige virkelighed”.
Jørn Uz Ruby vil trække på sine erfaringer både som journalist og forfatter. Han har arbejdet som redaktør og reporter, været udstationeret som korrespondent i Tyskland for både Politiken og Jyllands-Posten og lavet reportager fra det meste af verden. Efter sit professionelle liv i medierne har han slået sig ned i Ebeltoft som forfatter og foredragsholder.
Som journalist var han med til at beskrive Murens fald og de revolutioner, der banede vejen for kommunismens endeligt. Undervejs har han erfaret, hvordan presset fra forskellige interessegrupper kan forandre virkeligheden, hvordan informationer kan bruges som vildledning og propaganda.
Som forfatter har han selv leget med virkeligheden. Både den aktuelle virkelighed, hvor sammensværgelser og efterretningsvæsner griber ind og laver om på vores forhold til virkeligheden (romanen “Operation Phoenix), og den historiske virkelighed, der kan ændres af krige, og af dem der bagefter tolker udfaldet (romanen “Kaperkongen”)
Tid: kl. 19:00 – 21:00
Sted: BogBys lokaler
Gratis for medlemmer og 50 kr. for andre.
Tilmelding på hjemmeside eller SMS til Dan Andersen på 40560848 – senest 22.4