Anmeldelse Joyce/Bloomsdag arrangement

Kære BogBy Ebeltoft

I går deltog jeg med stor glæde i Jeres arrangement om Ulysses. Jeg vil gerne takke Jer for en god og veltilrettelagt Bloomsday. Kulturhuset egner sig til det, I havde lyst til at præsentere tilhørerne for.

Poul Holm Bangsgaards glimrende gennemgang af Ulysses var et fund og illustrerede, hvad flere gennemlæsninger af bogen kan føre med sig. Hans hovedpointe var ny for mig, og jeg glæder mig til at genfinde den, når jeg selv læser videre. Jeg blev ramt i hjertekulen ved bemærkningen om, hvor almindeligt det er at stoppe sin læsning efter 3. kapitel!

Ideen med at præsentere bogens sange og gennemgå deres betydning i handlingen var et scoop. Cilja Haugland fremførte sangene på en fin og lavmælt måde, som lod dem stå med deres egne kvaliteter. Michael Deltchef var en god akkompagnatør.

Jeres uddelte foldere dækkede behovet på stedet. Jeg tror dog nok, at jeg ville råde jer til en anden gang at fortælle om illustrationerne i løbet af arrangementet eller sætte en billedtekst på. Man kan jo dårligt vide, hvorfor Marilyn Monroe sidder med eller at det er Molly Malone-monumentet i Dublin, I viser. Men så var der jo altid noget at google, når man kommer hjem. Gad vide om Marilyn fik læst hele bogen?

I havde en virkelig flot opbakning til arrangementet. Tillykke med det. Jeg bemærkede, at der deltog overraskende mange mænd, hvilket jo ellers ikke er kotume ved litteraturarrangementer. Måske henvender Ulysses sig især til maskuline læsere?   

Med venlig hilsen

Peter Bondesen

24. maj 2018: Dan Ringgaard om litteratur

Glæd jer til 24. maj 19-21 så kommer Dan Ringgaard og fortæller om litteratur.
Tilmeld dig/jer allerede nu for at være sikker på at få plads.

25. april 2018: Er virkeligheden til – eller er den fake news?

Foredrag ved Jørn Uz Ruby

Kan vi stole på pressen? Er demokratiet i fare? Hvad er sandt og hvad er falsk? Hvordan navigerer vi i den stigende strøm af informationer?

Det er nogle af de emner, Jørn Uz Ruby, vil berøre i sit foredrag i BogBy onsdag 25. april i BogBys lokaler, når han taler over emnet ”Den skinbarlige virkelighed”.

Jørn Uz Ruby vil trække på sine erfaringer både som journalist og forfatter. Han har arbejdet som redaktør og reporter, været udstationeret som korrespondent i Tyskland for både Politiken og Jyllands-Posten og lavet reportager fra det meste af verden. Efter sit professionelle liv i medierne har han slået sig ned i Ebeltoft som forfatter og foredragsholder.

Som journalist var han med til at beskrive Murens fald og de revolutioner, der banede vejen for kommunismens endeligt. Undervejs har han erfaret, hvordan presset fra forskellige interessegrupper kan forandre virkeligheden, hvordan informationer kan bruges som vildledning og propaganda.

Som forfatter har han selv leget med virkeligheden.  Både den aktuelle virkelighed, hvor sammensværgelser og efterretningsvæsner griber ind og laver om på vores forhold til virkeligheden (romanen “Operation Phoenix), og den historiske virkelighed, der kan ændres af krige, og af dem der bagefter tolker udfaldet (romanen “Kaperkongen”)

 

Tid: kl. 19:00 – 21:00

Sted: BogBys lokaler

Gratis for medlemmer og 50 kr. for andre.

Tilmelding på hjemmeside eller SMS til Dan Andersen på 40560848 – senest 22.4

22. februar 2018: Julie længe leve

Julie længe leve.

Edith Maria Kanstrup er født i 1942. Hun er journalist fra Danmarks Journalisthøjskole, Aarhus, og har arbejdet mere end 20 år på et dagblad.

Hendes nyeste bog “Julie længe leve” handler om fire venner, der får mulighed for at deltage i et eksperiment, som skal bremse aldringen og forlænge livet med adskillige år. De står over for svære valg, da portrætmaleren Julie forelsker sig i Hope. Han har i sin ungdom været involveret i 2. verdenskrig som modstandsmand og lider af en skyldfølelse, der bliver ved med at plage ham.

Romanen er en kærlighedshistorie mellem friske 120-årige. Efter 55 år er verden forandret og mere digitaliseret, og den udvikling skræmmer Julie. Som et holdepunkt i tilværelsen står mindet om farmor i Sápmi og barndommens besøg hos samerne. ”Gider vi blive så gamle?” spørger Julie.
Foredraget finder sted i BOGBY EBELTOFTs lokaler i det tidligere turistkontor torsdag den 22. februar kl 19.00.
Der er gratis adgang for alle, men på grund af begrænset plads er det nødvendigt at tilmelde sig i forvejen til Ole Balslev, enten pr. telefon (20 78 60 21) eller pr. mail (olebalslev1@gmail.com)

 

15. februar 2018: Stillelæsning i BogBys lokaler

BogBy afholder for anden gang et stillelæsningsarrangement.

Kl.: 19 – 21, torsdag  15. februar 2018

Du/I møder op, og BogBy har sørget for at der ligger litteratur, der kan læses på ca. 2 timer.

Der udleveres høreværn og serveres gin & tonic eller kun tonic; mens vi læser i kroge i lokalet på stole lånt til formålet.

Efter to timer ringer klokken, og vi går hjem efter at have nydt stilheden og en særlig læseoplevelse.

Tilmelding på nedenstående formular eller mobil 40560848 (gerne SMS).

Fejl: Kontaktformular ikke fundet.

1. februar 2018: Horsens Statsfængsel

Horsens Statsfængsel.

Tidligere højskoleforstander Niels Ole Frederiksen holder foredrag om sin barndom og ungdom i Horsens Statsfængsel, hvor hans far var ansat – ikke indsat.

Han vil blandt andet komme ind på nogle af de mest berømte flugtforsøg fra fængslet.

Foredraget finder sted i Kulturministeriet.

Det er torsdag den 1. februar kl 19.30 og er gratis for medlemmer af BOGBY EBELTOFT. Andre betaler 50 kr. pro persona.

15. januar 2018: Nytårskur (kun for medlemmer)

Bogby holder Nytårskur for medlemmer

Kl.: 19-20:30, mandag 15. januar, 2018

Du kan vælge en nytårsgave fra vore bugnende hylder, der er frit valg.

Der serveres boblevand og kransekage mens vi taler om året, der gik og samler ideer til 2018

Tilmelding gennem nedenstående formular eller tlf. 40560848.

Fejl: Kontaktformular ikke fundet.

16. juni 2018 Joyce/Bloomsday arrangement

21. marts 2018: Generalforsamling

Indlæg fastlægges senere.

Pris: gratis

Tid: kl. 19.00 – 21.00

Sted: Sognegården Ebeltoft

Tilmedling:

Fejl: Kontaktformular ikke fundet.

Bogby Ebeltoft

6. december 2017: Julestue – kom og hent din julegave!

Medlemmer kan vælge en bog som julegave fra BogBy, der serveres gløgg og Dickens Et juleeventyr læses i julelampens skær. 🙂

Pris: KUN FOR MEDLEMMER – gratis

Tid: kl. 19.00 – 21.00

Sted: Bogbys lokale