BogBy Ebeltoft i samarbejde med Kernehuset inviterer hermed alle interesserede til en aften i selskab med Hans-Henrik Sørensen (Ebeltoft), der vil fortælle om sin første roman

SALIGIA – Mit vestindiske liv(udkom december 2017)

Roman om livet i Dansk Vestindien i 1700-tallet, hvor slavehandel og sørøveri hørte til dagligdagen. Kresten Balder, der er præstesøn fra Borum ved Aarhus, må som stor dreng flygte fra latinskolen på grund af en ”ugerning”, han begår. Ved tilfældighedernes spil kommer han med på det danske skib ”Haabets Galley”, som først gør turen til Afrika for at fylde lasten med slaver og derefter krydser Atlanterhavet for at ende i Dansk Vestindien. Kresten bliver her øjenvidne til mange af de begivenheder, der udspillede sig i vor gamle tropekoloni bl.a. slaveoprøret på St Jan 1733. Bogen bygger på historiske facts.

Efter foredraget (som krydres med billeder fra Dansk Vestindien dengang og nu) vil der være lejlighed til at stille spørgsmål.

Inden vi går hjem vil en repræsentant fra Bogby Ebeltoft fortælle om foreningens virke og arrangementer.

Dato: mandag den 17. september 2018, kl. 19 – 20.

Der er GRATIS adgang for ALLE! (Der kan købes kaffe og te).

TILMELDING SENEST den 10. september 2018 til Ida Bangsgaard: bangsgaard@pc.dk eller til Receptionen i Kernehuset.